            
 
|


Hold da op... Vi har fået ny beboer i huset, og han forstår da at gøre opmærksom på sig selv! Han vågner på de mest ukristelige tidspunkter, så jeg er et par gange udvandret i protest! Hvem gider høre på vræl midt om natten?? Nåh, Mor og Far kan slet ikke få nok af ham, de ligger bare der i sengen og kigger på ham - ret imponerende, jeg mener, han kan jo ingenting, hverken give pote eller noget.... Men han er nu meget sød, jeg har snuset lidt til ham, men han kan endnu ikke give godbidder, så han er lidt uinteressant, synes jeg.... Til gengæld har der været en masse familie og venner på besøg og så bliver jeg ordentligt nusset, det er ret hyggeligt. Desuden har jeg været på week-end både hos Vicki og Jan og hos Faster Nille og Frederik. Det har været rigtigt hyggeligt med nussen, gåture og en masse godbidder :-) Mor og Far er begyndt at gå i skoven igen - dejligt! Men fordi jeg er i løbetid, er de over mig hele tiden, så jeg får ikke lov til bare at rende - øv! Nåh, jeg vil lige tage mig en lur, det er utroligt anstrengende, at både Mor og Far render herhjemme, så man ikke kan sove hele dagen, fordi man skal holde øje med, hvad de laver §:o)
|
|
|
|
|